Troels Triers nyere malerier er tegneseriebilleder. På mange af malerierne har han overført seriernes teknik med opdeling af billedet i felter og kraftige konturer, som afgrænser ubrudte, ensfarvede billedflader, til lærredet. Men også tegneseriernes fantastiske og mytologiske univers har tjent som inspiration. Groteske og humoristiske figurer befolker Triers opdelte lærreder og kalder på en fortolkning, selvom der tilsyneladende ikke er nogen logisk sammenhæng at hænge en fortælling op på.
De mindre malerier er udpluk af eller forlæg til større malerier. Mindre malerier er som regel idéoplæg og skitser til større malerier, så motivet kan tit genfindes i dem.
Mixed media skal i denne sammenhæng forstås som en blanding af serigrafi og maleri.
Ved hjælp af silketryksteknikken overføres et sort/hvidt motiv på forskelligt farvede lærreder.
Derefter males der videre på det enkelte billede og resultatet er vidt forskellige malerier over et fælles motiv.
Der er med andre ord tale om en avanceret form for håndkoloreret grafik på lærred.
Ladbyvej 112
Danmark
Ophavsret ©